Åbent hus og fremvisninger

Førstehåndsindtrykket er afgørende, når din bolig skal sælges. Derfor hjælper vi dig med at gøre boligen klar til både fremvisninger og åbent hus-arrangementer.

Hvem står for fremvisningen?

Vi anbefaler, at du lader os stå for fremvisningen, og at du ikke selv er hjemme. Vores erfaring viser nemlig, at køberne er mere ærlige, når vi har dem på tomandshånd. Vi gør derfor også en dyd ud af at være lokalkendte og sætter os grundigt ind i din bolig forud for en fremvisning, så vi kan svare på alle spørgsmål. Efter fremvisningen får du en tilbagemelding, så du ved, hvilket indtryk din bolig gjorde på køberne.

Klæd mægler på

Vær med til at sikre den bedste fremvisning ved at klæde mægler på med historier om dine favoritsteder – i boligen, i haven og i nabolaget. Dine personlige oplevelser er ofte lige præcis det, der gør, at køber falder for boligen. Du sælger nemlig aldrig kun en bolig, men også alt det rundt om. Derfor har vi også udviklet Sælger Siger og universet Vores Nabolag, hvor du kan sætte fokus på de unikke ting ved boligen og beliggenheden. Dermed kan du øge værdien af din bolig.

Par med mægler til fremvisning

Hvornår foregår fremvisningen og åbent hus?

Tidspunktet for fremvisninger aftaler vi med køber, hvorefter vi giver dig besked. Skulle det vise sig, at tidspunktet passer rigtig dårligt ind hos dig, finder vi naturligvis en løsning på det.

Tidspunktet for åbent hus aftaler vi med dig, da det her er ekstra vigtigt, at boligen tager sig ud fra sin bedste side. Dels fordi der typisk kommer flere købere på én gang, og dels fordi køberne kommer med en anden forventning om et rydeligt og rent hjem, når der er tale om et planlagt arrangement i modsætning til en fremvisning, der kan aftales fra dag til dag.

Udenfor

  • Ryd indkørsel og havegang - det får køber til at føle sig velkommen
  • Slå græsset og klip hækken


Indenfor

  • Ryd op og sørg for, at der er rent - især på badeværelse og i køkken
  • Sørg for, at eventuelle børneværelser er fremkommelige
  • Vask op og rengør gerne ovnlågen.
  • Red sengene og læg vasketøj i vasketøjskurven
  • Puds vinduerne indvendigt og også gerne udvendigt
  • Overvej om det er tid til rens, hvis dit hjem har store tæppearealer
  • Luft ud og overvej at friske op med en buket blomster eller nybagt brød
  • Tænd lys - også gerne ude, hvis det er de mørke vintermåneder

Online

  • Udfyld Sælger Siger på Min danbolig/Mit salg
  • Marker dine favoritsteder på Vores nabolag

Eventuelt

  • Overvej om boligen skal være nymalet
  • Reparer småskader
  • Til gengæld kan det sjældent betale sig at lave større forbedringer, men det rådgiver vi gerne om – undervejs eller når du bestiller en salgsvurdering

Hvad sker der, hvis ingen dukker op?

Det sker en gang imellem, at der ikke kommer nogen til et åbent hus. Det kan skyldes alt fra vejr til pris eller tidspunkt. Hvis det sker, tager vi en snak og ser på, om vi skal justere markedsføringen eller prisstrategien. Her tager vi også afsæt i blandt andet interessen for din bolig, som det ser ud under din profil i Min danbolig.