Bopælspligt: Regler og undtagelser for boligejere

Bopælspligt betyder, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet minimum 180 dage om året. Det betyder derfor også, at du som boligejer har pligt til at leje din bolig ud, hvis du ikke selv bebor boligen.

Lov om bopælspligt er en del af boligreguleringsloven. Det er en regel, der skal sikre, at boliger ikke står tomme i længere perioder, og at områder ikke affolkes - særligt i landdistrikter og bydele med stor efterspørgsel samt for at forhindre spekulationer i boligmarkedet.

Hvem har ansvaret for at pligten overholdes?

Hvis en bolig er omfattet af bopælspligt, er det som udgangspunkt ejeren, der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt. Ejeren skal sørge for, at boligen anvendes til helårsbeboelse og ikke står tom i længere perioder.

Bopælspligten kan opfyldes på flere måder. Du kan selv bo i boligen, eller du kan udleje den til en lejer, som faktisk anvender boligen som sin faste bolig. Det er ikke et krav, at det er ejeren selv, der bor på adressen.

Et godt eksempel på lovlig udlejning er forældrekøb. Her køber forældre en bolig og udlejer den til sit barn, som flytter ind og registrerer sig på adressen. Så længe barnet har folkeregisteradresse i boligen, og der er tale om reel beboelse, er bopælspligten opfyldt.

Som udgangspunkt er alle helårsboliger – dvs. boliger der hidtil har været benyttet helt eller delvist til helårsbolig – omfattet af lov om bopælspligt. Det gælder ligeledes for ejerlejligheder og andelsboliger. Dog er det i sidste ende op til den enkelte kommune at bestemme, hvilke boliger i kommunen, der har bopælspligt. Dette fastlægges i kommunens lokalplan.

Bopælspligt for ejerlejligheder og andelsboliger

Som udgangspunkt gælder reglerne om bopælspligt også for ejerlejligheder og andelsboliger. Det betyder, at boligen skal anvendes til helårsbeboelse og ikke blot stå tom eller bruges som fritidsbolig.

For ejerlejligheder kan bopælspligten normalt opfyldes ved, at ejeren selv bor i boligen eller udlejer den til en lejer, der anvender den som fast bolig. Ved køb af ejerlejlighed som investering er det derfor vigtigt at undersøge, hvilke regler der gælder for ejendommen og kommunen.

Andelsboliger er som hovedregel også omfattet af bopælspligt. Herudover har mange andelsboligforeninger egne vedtægter, som stiller krav om, at andelshaveren selv skal bebo boligen. Det kan derfor være sværere at udleje eller anvende en andelsbolig som sekundær bolig end ved en ejerlejlighed.

Hvis du overvejer at købe en ejerlejlighed eller andelsbolig uden selv at bo der, bør du altid undersøge lokalplanen, foreningens vedtægter og de kommunale regler, inden du køber boligen.

Da der er tale om helårsboliger, så er det derfor ikke alle boligtyper, der er omfattet af loven.

Bopælspligt indbefatter f.eks. ikke:

1. Sommerhuse: Disse bliver ikke kategoriserede som helårsboliger og er derfor undtaget.

2. Boliger til salg: Hvis du forsøger at sælge din bolig, er du ikke forpligtet til at bo der eller udleje den.

3. Flexboliger: Dvs. helårsboliger, som kan anvendes som fritidsbolig.

Herudover er der typisk regler for, at nyopførte boliger heller ikke er omfattet af bopælspligten, før første ejer sælger boligen videre. Igen er det den enkelte kommune, der fastsætter regler herom.

Hvis du som boligkøber vil vide mere om, hvorvidt en bestemt bolig er med eller uden bopælspligt, så kan du altid kontakte den kommune, hvor boligen er beliggende, for at høre mere.

Sommerhuse og fritidsboliger

Sommerhuse og andre fritidsboliger er som udgangspunkt ikke omfattet af bopælspligt. De er tværtimod ikke godkendt til helårsbeboelse og kan derfor anvendes som ferie- og fritidsboliger uden krav om fast bopæl på adressen.

For både sommerhuse og fritidsboliger gælder det, at reglerne kan variere afhængigt af boligtypen og den gældende kommunalplan. Det kan derfor være en god idé at undersøge de konkrete forhold for den bolig, du overvejer at købe.

Hvad er en flexbolig? 

En flexbolig er en helårsbolig, som kommunen har givet tilladelse til at anvende som ferie- eller fritidsbolig. Med en flexboligtilladelse kan ejeren benytte boligen som fritidsbolig uden at miste muligheden for senere at anvende den som helårsbeboelse.

Hvis du overvejer at købe en bolig eller allerede ejer en ejendom, kan det være en god idé at undersøge, om den er omfattet af bopælspligt. Reglerne afhænger blandt andet af boligtypen, lokalplanen og kommunens praksis.

Der er flere måder at undersøge forholdene på:

Undersøg lokalplanen: Kommunen kan gennem lokalplaner fastsætte regler for, hvilke boliger der skal anvendes til helårsbeboelse.

Kontakt kommunen: Kommunen er den myndighed, der administrerer reglerne for helårsbeboelse. Derfor vil kommunen ofte kunne oplyse, om en konkret bolig er omfattet af bopælspligt, og om der gælder særlige lokale regler.

Tjek, om boligen har flexboligtilladelse: Hvis en helårsbolig har fået en flexboligtilladelse, kan den anvendes som ferie- eller fritidsbolig. Kommunen registrerer sådanne tilladelser i BBR, hvilket kan være relevant at undersøge ved boligkøb.

Spørg ejendomsmægleren eller sælger: Ved køb af bolig vil oplysninger om boligens anvendelse og eventuelle særlige forhold ofte indgå i salgsmaterialet. Det kan derfor være en god idé at få afklaret, om boligen er en almindelig helårsbolig, en flexbolig eller om der gælder særlige kommunale regler.

Hvis en bolig med bopælspligt står tom i længere tid, skal ejeren som udgangspunkt anmelde det til kommunen. Kommunen kan i visse tilfælde anvise en boligsøgende, som ejeren er forpligtet til at udleje boligen til.

Der gælder dog undtagelser, blandt andet for boliger, der er sat til salg eller midlertidigt ikke kan benyttes på grund af ombygning.

Er du i tvivl om reglerne for din bolig, bør du kontakte kommunen, da håndhævelsen kan variere fra kommune til kommune